Forstå lægesproget og de medicinske termer

Når man er gravid, vil man ofte støde på en række medicinske termer og forkortelser, som kan virke forvirrende. Disse bruges af læger, jordemødre og andet sundhedspersonale til at beskrive forskellige aspekter af graviditeten og fostrets udvikling.

Her får du en guide til nogle af de mest almindelige lægetermer, du vil støde på under en graviditet:

Almindelige termer om graviditetens stadier og varighed:

  • GA (Gestationsalder): Dette refererer til, hvor mange uger graviditeten har varet, normalt målt fra første dag i den sidste menstruation. Det er en standard måde at følge graviditetens fremskridt på.
  • Trimestre: Graviditeten er opdelt i tre trimestre:
    • Første trimester: Uge 0-12
    • Andet trimester: Uge 13-27
    • Tredje trimester: Uge 28-fødsel
  • Termin eller EDC (Expected Date of Confinement): Den forventede fødselsdato, beregnet ud fra din sidste menstruation eller tidlige scanninger.

 

Undersøgelser og scanninger:

  • Ultralydsscanning (UL): En ultralydsscanning bruges til at se billeder af fosteret og tjekke dets udvikling samt andre graviditetsrelaterede forhold. Ultralydsundersøgelser virker ved, at lydbølger sendes ind i kroppen og kastes tilbage (reflekteres) til en scanner med et billede (et ekko). Det bruges eksempelvis ved nakkefoldsscanning og misdannelsesscanning.
  • Nakkefoldsscanning (1. trimesterscanning): En scanning, der foretages i uge 11-14 for at måle tykkelsen af fosterets nakkefold, som kan give en indikation af risikoen for kromosomafvigelser, som f.eks. Downs syndrom.
  • Misdannelsesscanning (2. trimesterscanning): En scanning i uge 18-22, hvor barnets organer og udvikling gennemgås grundigt for at tjekke for misdannelser.
  • CTG (Cardiotokografi): En monitoreringsmetode, der bruges til at overvåge fosterets hjertefrekvens og registrere eventuelle veer. Den bruges også ved mistanke om nedsat moderkagefunktion eller hvis den gravide synes at mærke mindre liv end tidligere.

 

Fysiske symptomer og forhold hos den gravide:

  • Hyperemesis gravidarum: En alvorlig form for kvalme og opkastning under graviditeten, der kan kræve medicinsk behandling.
  • Ødem: Hævelse, som typisk opstår i hænder, fødder og ansigt på grund af væskeophobning under graviditeten.
  • Plukveer (Braxton-Hicks veer): Dette er uregelmæssige sammentrækninger af livmoderen, der kan starte tidligt i graviditeten, men som ikke fører til fødsel.
  • Bækkensmerter / bækkenløsning: Smerter i bækkenet forårsaget af graviditetens hormonelle forandringer og den ekstra vægt.

 

Graviditetskomplikationer:

  • Præeklampsi (svangerskabsforgiftning): En tilstand, hvor blodtrykket bliver farligt højt – ofte ledsaget af protein i urinen. Det kan være farligt for både mor og barn og kræver tæt overvågning. Trods ordet forgiftning har det intet med en egentlig forgiftning at gøre.
  • Placenta prævia (foranliggende moderkage): En tilstand, hvor moderkagen dækker livmodermunden helt eller delvist, hvilket kan medføre komplikationer under fødslen. Det opdages typisk ved en ultralydsscanning.
  • Abruptio placentae (moderkageløsning): En tilstand, hvor moderkagen løsner sig for tidligt fra livmodervæggen, hvilket kan være farligt for barnet og kræver hurtig medicinsk indgriben.
  • Gestationel diabetes (graviditetssukkersyge): En form for diabetes, der opstår under graviditeten, og som kræver særlig kost eller behandling for at regulere blodsukkeret. Graviditetsbetinget sukkersyge opstår hos 2-3 % af gravide kvinder. Sygdommen opstår typisk i sidste halvdel af graviditeten, hvor kroppen får brug for mere insulin.
  • Cervix (livmoderhals): En livmoderhals længde har stor betydning i forhold til, om du er i risiko for en præterm fødsel (for tidlig fødsel). Livmoderhalsen anses for at være for kort, hvis dens længde er under 25 mm (2,5 cm) under graviditeten. Den måles via ultralyd. Hvis den kommer under 15 mm (1,5 cm) betragtes det som en højrisikofaktor og kræver normalt hurtig behandling. Behandling kan bestå af progesteron-behandling, cerclage (livmoderhalslukning) som er et kirurgisk indgreb, hvor man syr livmoderhalsen sammen for at holde den lukket, eller man kan lægge et livmoderhals-pressar, som er en lille silikoneanordning, der kan hjælpe med at aflaste livmoderhalsen.

 

Fødsel og fødselsforberedelser:

  • VE (Vaginal eksamination): En undersøgelse hvor lægen eller jordemoderen vurderer livmoderhalsens modenhed, og om der er begyndende åbning før fødslen.
  • Veer: Livmoderens sammentrækninger, der hjælper med at åbne livmoderhalsen og skubbe babyen ud under fødslen. De kan være regelmæssige (aktive veer) eller uregelmæssige (plukveer).
  • Sectio (kejsersnit): En operation hvor barnet fødes via et snit i maven og livmoderen. Kan enten være planlagt (elektivt) eller akut.
  • Episiotomi: Et kirurgisk klip i mellemkødet (området mellem vagina og anus), som nogle gange udføres for at lette barnets fødsel og forhindre ukontrollerede rifter.
  • S-drop (Syntocinon drop): En form for medicinsk ve-stimulering ved hjælp af syntetisk oxytocin, der gives som drop for at fremkalde eller forstærke veer.
  • Apgar-score: En hurtig vurdering af en nyfødt babys tilstand umiddelbart efter fødslen. Den bruges til at afgøre, om barnet har brug for akut medicinsk hjælp. Scoren vurderes ét minut og fem minutter efter fødslen (og eventuelt igen efter ti minutter, hvis nødvendigt). Apgar-score er et hurtigt overblik og ikke en langsigtet prognose for barnets helbred.
  • Korrigeret alder: Er barnets alder beregnet ud fra den oprindeligt forventede termin (40 uger) og ikke ud fra fødselsdatoen. Den bruges til at vurdere vækst og udvikling hos børn, der er født for tidligt (før uge 37). Oftest bruges den korrigerede alder ikke til mere end 2 års alderen, da de fleste præmature børn har indhentet det, de eventuelt har været bagud med.

 

Andre relevante termer:

  • Fosterpræsentation: Fosterets position i livmoderen tæt på fødslen. Den mest almindelige og ønskede præsentation er hovedstilling, hvor barnet ligger med hovedet nedad.
  • Meconium: Barnets første afføring, som er en grøn-sort substans, der kan frigives under fødslen. Meconium i fostervandet kan være et tegn på, at barnet er stresset.
  • Fostervand: Væsken der omgiver og beskytter fosteret i livmoderen. Hvis fostervandet går (vandafgang), er fødslen ofte nært forestående.

 


Særligt relateret til tvillingegraviditet:

  • TTTS (Tvilling-til-Tvilling-Transfusions-Syndrom): Er en komplikation, der kan opstå i en tvillingegraviditet, hvor begge fostre deler samme moderkage (monochoriske tvillinger). Tilstanden skyldes en ubalance i blodgennemstrømningen mellem de to fostre via forbindelser i moderkagen.

 

To overordnede typer af tvillingegraviditeter :

Man klassificerer primært tvillingegraviditeter efter, hvordan fostrene deler moderkage (korion) og fosterhinde (amnion). Dette afhænger af, hvornår i befrugtningsprocessen det befrugtede æg deler sig (ved enæggede tvillinger).

Toæggede tvillinger / tveæggede tvillinger (dizygote):

  • Udvikles fra to separate æg befrugtet af hver sin sædcelle.
  • Altid dikoriske diamniotiske:
    • Hver tvilling har sin egen moderkage og fosterhinde.
    • Kan være af samme eller forskellige køn.

Enæggede tvillinger (monozygote):

  • Udvikles fra ét befrugtet æg, der deler sig.
  • Kan deles yderligere efter, hvordan de deler moderkage og fosterhinde:

Fire typer af enæggede tvillinger:
1. Dikoriske diamniotiske (Di/Di):
Hver tvilling har sin egen moderkage og fosterhinde.
Sker hvis delingen finder sted inden for de første 3 dage efter befrugtning.
Ligner tveæggede tvillinger i struktur, men er genetisk identiske.

2. Monochoriske diamniotiske (Mo/Di):

  • Fælles moderkage, men hver sin fosterhinde.
  • Sker hvis delingen sker mellem dag 4 og 8.
  • Den mest almindelige type blandt enæggede tvillinger (ca. 70%).
  • Risiko for komplikationer som Tvilling-til-Tvilling-Transfusions-Syndrom (TTTS).

3. Monochoriske monoamniotiske (Mo/Mo):

  • Fælles moderkage og fælles fosterhinde.
  • Sker hvis delingen sker mellem dag 8 og 13.
  • Sjældent, men forbundet med høj risiko, fx for sammenfiltrede navlesnore.
  • Risiko for komplikationer som Tvilling-til-Tvilling-Transfusions-Syndrom (TTTS).

4. Sammenvoksede tvillinger / Siamesiske tvillinger (conjoined twins):

  • Sker hvis delingen finder sted efter dag 13.
  • Ekstremt sjældent og opstår, når delingen ikke fuldføres.

Disse termer kan virke tekniske og komplicerede, men de bruges til at beskrive den fantastiske og komplekse proces, som en graviditet og fødsel er. Hvis du støder på en term, du ikke forstår, når du taler med din læge eller jordemoder, er det altid en god idé at bede dem om at forklare det – de er der for at hjælpe dig gennem hele rejsen.